Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Ambitionerne er høje hos Sinatur Hotel & Konference, der for nylig lancerede en helt ny strategi og en række meget ambitiøse 2030-mål om blandt andet at være CO2-positive og 100 % affaldsfrie. Målet er at drive hoteller med naturen som pejlemærke. Og en del af arbejdet handler om mere bæredygtighed i køkkenet.
”Vi vil gå forrest i vores branche, og derfor knokler vi på tværs af alle seks hoteller hårdt for at blive den første CO2-positive hotelkæde i Danmark. I den forbindelse kommer vi naturligvis ikke uden om økologien, så vi er pavestolte over, at vi nu kan bryste os med sølvmærket,” siger Kari Brandsgård, der er direktør for Haraldskær Sinatur Hotel & Konference.
Det Økologiske Spisemærke, der er en statslig certificering og mærkningsordning for spisesteder i Danmark, uddeles og kontrolleres af Fødevarestyrelsen. Mærket viser, hvor stor en del af de indkøbte føde- og drikkevarer, der er økologiske, og findes i tre varianter: Bronze (30-60%), sølv (60-90%) og guld (90-100%).
Sinaturs seks hoteller består af Frederiksdal ved Lyngby, Storebælt i Nyborg, Gl. Avernæs ved Assens, Sixtus i Middelfart, Haraldskær ved Vejle Ådal og Skarrildhus midt på den jyske hede ved Herning.
De seks hoteller under Sinatur Hotel & Konference fik overrakt Det Økologiske Spisemærke i sølv af Økologisk Landsforening under Folkemødet i Allinge på Bornholm fredag d. 14. juni.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Copenhagen Towers Hotel skifter hænder i storhandel
08-09-2026
-
København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer
08-09-2026
-
Sunset Boulevard ser potentiale efter indtræden i Tyskland
08-09-2026
-
Erhvervsturister lægger næsten hver fjerde turistkrone
08-09-2026
-
København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning
08-09-2026
-
27.000 gæster besøgte Food Festival i Aarhus
08-09-2026
-
Haraldskær bygger videre med erfaren profil i spidsen
08-09-2026
-
Internationalt: Amerikansk jobvækst overrasker positivt
08-09-2026