Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med et forbrug på 2,65 milliarder kroner placerer Bornholm sig på ottendepladsen over de danske kommuner, hvor turister brugte flest penge i 2017. Det fremgår af analysen Turismens økonomiske betydning 2017 fra Center for Regional- og Turismeforskning og VisitDenmark, skriver Bornholms Tidende.

Det er en vækst på 700 millioner kroner sammenlignet med 2016, og det glæder direktør Pernille Kofod Lydolph hos Destination Bornholm, selvom hun tager forbehold for sammenligningen mellem de to år.

Bornholm får også en plads på top 10 over de kommuner, hvor turismen udgjorde den største andel af den lokale økonomi i 2017. På den liste indtager Bornholm en femteplads med ni procent.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.

Europas rejse- og turismesektor forventes at vokse hurtigere end den samlede økonomi i 2026. Særligt internationale gæsters forbrug ventes at stige, viser en prognose fra World Travel & Tourism Council.

Log ind