Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Om få uger munder længere tids flirten mellem VisitAarhus og VisitSilkeborg ud i ægteskab, når de to destinationer fusionerer. Fusionen sker i aftale med Silkeborg Kommune og på baggrund af den nye lov om erhvervsfremme og turisme, og beror samtidig på et væsentligt vækstpotentiale. Aarhusområdet og Silkeborg skaber tilsammen en større og mere energisk destination med storby, strand og naturskønt outdoor-univers i ét brand, der også er stærkt på møder og konferencer.
Begge Visit-organisationer glæder sig over udsigten til en fælles fremtid, der giver både gæster og destinationer flere muligheder.
”Sammen bygger vi en destination med større geografi, stærkere diversitet og flere muskler til at styrke turismen på tværs. Aarhus er et stort og internationalt brand, og fusionen vil øge Silkeborgs synlighed på den internationale scene. Det betyder også, at vores turismestrategi og vision om at gøre Silkeborg-Søhøjlandet til Danmarks Outdoor Hovedstad nu for alvor kommer ud at leve,” siger turistchef i VisitSilkeborg, Liselotte Nis-Hanssen.
Når Liselotte Nis-Hanssen den 1. juli bliver smedet sammen med VisitAarhus, bliver hendes skrivebord stående i Silkeborg. Også den lokaltforankrede gæsteservice fortsætter som hidtil. Således går fusionen først og fremmest ud på samarbejde om international markedsføring og fælles destinationsudvikling.
Det er anden gang på seks måneder, at Aarhus fusionerer. Omkring årsskiftet gik VisitAarhus sammen med Destination Djursland og bandt derved storby og kyst sammen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Færøerne bliver værtsland for Michelin-uddelinger i 2027
13-11-2026
-
Park Lane Copenhagen får ny CEO
13-11-2026
-
The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.
13-11-2026
-
Amerikanske julebookinger stiger markant i København
13-11-2026
-
DKBS: Flere mødesteder melder om voksende ordrebøger
13-11-2026
-
HORESTA kritiserer nyt potentielt tillæg på lufthavnstransport
13-11-2026
-
Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser
13-11-2026
-
HORESTA-formand om DE-integration: Medlemmerne skal mærke værdien
13-11-2026