Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Du ser dem overalt i sommerlandet, hvor de sælger is, pølser, billetter eller trykker på de knapper, der får karrusellerne til at starte og stoppe. Tusindvis af unge tjener en skilling i sommerferien som sæsonarbejder - eller “sommerfugl”, skriver Fagbladet 3F.

Der er en tendens til gode vilkår på de store forlystelsessteder, fortæller Jon Henningsen, landskoordinator for Jobpatruljen, der i disse uger kører landet tyndt for at oplyse de unge mennesker på sommerjob om deres rettigheder.

”Vi har rangordnet brancherne på baggrund af tidligere års statistik, og sommerlandene ligger nummer ét som de bedste arbejdspladser”, fortæller han.

Derefter kommer cafeer og restauranter, supermarkeder og til sidst bagerier og konditorier.

Forlystelsesparker satser mere på overnatning

Danske forlystelsesparker har udvidet deres overnatningskapacitet og tiltrækker flere gæster på miniferier. Samtidig efterlyser Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark større anerkendelse af parkernes betydning for turismen og mere fokus i VisitDenmarks markedsføring.

Martin Rommel klar til finalen i Årets Kok 2027

Martin Rommel fra Restaurant Surt og Sødt i Nakskov er blandt de seks kokke, der har kvalificeret sig til finalen i Årets Kok 2027. Konkurrencen er det officielle Danmarksmesterskab for professionelle kokke og arrangeres af HORESTA og 3F.

Log ind