Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danske turistvirksomheder har fået en stærk stemme i Europa-Parlamentet, efter at Søren Gade (V) er blevet valgt til parlamentets Turisme- og Transportudvalg.

Det vurderer Jens Zimmer Christensen, som både er formand for HORESTA og den europæiske interesseorganisation for hoteller og restauranter, HOTREC.

”Som formand for både HORESTA og vores fælleseuropæiske hotel- og restaurantorganisation HOTREC vil jeg gerne ønske Søren Gade tillykke med pladsen, og jeg ser frem til samarbejdet om at løfte turismedagsordenen i Bruxelles og det fortsatte samarbejde med sikre de bedste rammevilkår for virksomhederne. Og med Søren Gades velkendte engagement, så er der bestemt også grund til at ønske dansk turisme tillykke med en engageret stemme i Bruxelles”, skriver Jens Zimmer Christensen i et debatindlæg i Nordjyske.

I EU beskæftiger alene hotel- og restauranterhvervet næsten 12 millioner mennesker. Det gør erhvervet til den tredjestørste sektor på tværs af landegrænserne og bidrager med fem pct. af den samlede økonomi i EU.

”I Danmark har vi en stolt turismetradition samt et stærkt oplevelseserhverv i vækst, og ambitionerne er til endnu mere. Vi har dog manglet, at de danske politiske visioner og opbakningen til erhvervet er blevet båret med til bordet i Bruxelles”, skriver Jens Zimmer Christensen.

Nye EU-regler skal stramme Airbnb-kontrol

En række EU-lande tager nu nye regler for korttidsudlejning i brug med krav om registrering og øget datadeling fra platforme som Airbnb. Danmark har endnu ikke tilsluttet sig ordningen, hvilket møder kritik fra erhvervsorganisationer.

Politikere: Hoteller skal sprede turismen i København

Efter beslutningen om at stoppe nye hoteller i store dele af Indre By diskuterer Københavns politikere nu, hvor fremtidens hotelprojekter skal placeres. Flere partier peger på byudviklingsområder uden for centrum med adgang til metro og S-tog.

HORESTA: Ny minister skal færdiggøre reformspor

HORESTA opfordrer den nye undervisningsminister til at færdiggøre de igangværende uddannelsesreformer frem for at begynde forfra. Særligt forhandlingerne om EPX og bedre adgang til faglært arbejdskraft bør prioriteres, lyder budskabet.

Log ind