Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Lego-familiens pengetank, Kirkbi, har sammen med kapitalfonden Blackstone og et canadisk pensionsselskab afgivet et købstilbud på Merlin Entertainments. Det oplyser Kirkby i pressemeddelelse fredag morgen, ifølge Ritzau.

Kirkbi har i forvejen en ejerandel i Merlin Entertainments, der blandt andet driver otte Legoland-parker verden over.

”Vi er forpligtede til, at Legoland og de andre aktiviteter i Merlin når deres fulde potentiale, som vi mener bedst opnås ved privat ejerskab, for at kunne levere fantastiske oplevelser til gæster i alle aldre i hele verden”, siger Søren Thorup Sørensen, administrerende direktør i Kirkbi.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind