Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Kransen blev i går eftermiddags hejst ved det nye Zleep hotel i Lyngby, hvor bygherre; Benjamin Capital ApS, totalentreprenør; Pihl & Søn, arkitekt; Årstidens Arkitekter og håndværkere fejrede byggeriets fremgang med et rejsegilde. Hotellets areal måler 5.500 m2, og vil, når det står klart i sommeren 2020, udgøre et seks etagers højt Zleep hotel med 112 værelser.
”Med en placering i Lyngby vil Zleep Hotels være stærkt repræsenteret i Storkøbenhavn med hoteller både nord, syd og vest for hovedstaden, og derfor er det en enormt attraktiv hoteladresse, som vores mange erhvervsgæster vil kunne drage stor fordel af. Det glæder mig, at byggeriet har fået tag på, og jeg vil gerne takke alle for et godt samarbejde”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels om det nye hotelbyggeri.
Flere af værelserne på Zleep Hotel Lyngby bliver indrettet som små hotellejligheder, kaldet Zleep Living, til glæde og gavn for hotelkædens langtidsgæster. Værelserne inkluderer et lille køkken med køleskab, vask, elkedel og mikroovn.
Nærmeste nabo bliver Ferraris showroom, men også DTU, Lyngby station og byens hyggelige centrum vil være at finde i gåafstand til hotellet. Fitness World indtager desuden dele af kælder- og stueetage.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026