Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En opgørelse viser, at turister i netop det område årligt bidrager med en omsætning på 51 milliarder kroner, eller hvad der svarer til et gennemsnit på 140 millioner om dagen, lød det i aftes i TV2/Lorry.

Turismen i hovedstadsregionen bidrager med en beskæftigelse på over 60.000 årsværk. Det er ikke bare handel- og servicesektoren, der nyder godt af de mange turister. Flere kulturinstitutioner oplever fremgang i besøgstallet - heriblandt Designmuseum Danmark.

Se indslaget fra TV2/Lorry

Men Wonderful Copenhagen er meget opmærksom på at undgå en situation med overturisme.

”Vi arbejder med spredning. Det handler om, at vi skal inspirere de besøgende til at bevæge sig bredere i geografien. De skal besøge Indre By, men de må også rigtig gerne besøge brokvarterende og resten af regionen”, siger Tine Kastrup-Misir, Kommunikations- og marketingdirektør, Wonderful Copenhagen. 

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind