Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Where To Stay in Copenhagen: The Best Hotels For Every Budget,” er overskriften på Forbes.com, der blandt andet bringer artikel om de ti udvalgte hoteller i København, skriver Standby.dk.

Københavner-hotellet med prædikatet ”Best Hotel for Couples,” er firestjernede Andersen Boutique Hotel tæt på Hovedbanegården. Hotellet med 69 værelser er del af Absalon Hotel Group, der også omfatter Absalon Hotel og Annex Copenhagen.

Administrerende direktør for familieejede Absalon Hotel Group, Karen Nedergaard, siger til STANDBY.dk:

”Denne omtale hos Forbes af Andersen Boutique Hotel er kæmpe stort; Forbes er en stor internationalt udgiver af blade, magasiner og bøger, de henvender sig præcis til det publikum, vi har rigtig mange af. Omkring 80 procent af gæsterne på Andersen kommer fra udlandet, navnlig fra USA og Storbritannien.”

Læs om alle de roste hoteller her.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Museum får 63 millioner til ny udstilling

Danmarks Jernbanemuseum i Odense har fået 63 mio. kr. til en ny udstillingsbygning, der skal stå klar i 2030. Investeringen følger efter et rekordår, hvor museet havde 107.000 gæster.

Log ind