Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selvom økonomien er sund og voksende i de fleste af forlystelsesparkerne herhjemme, er den samlede mængde af investeringer forholdsvist stillestående, skriver dagbladet Børsen.

De 12 parker i Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark har tilsammen reinvesteret lidt over en kvart mia. kr. i nye attraktioner hvert år fra 2015-2019, bortset fra 2017, hvor tallet hoppede til 330 mio. kr., hvilket især var båret af Djurs Sommerlands rutsjebaneinvestering på 90 mio. kr. Men Djurs Sommerland, der er en af de mest investerende parker i Danmark, mener heller ikke at investeringernes størrelse altid er en katalysator for succes. Her fokuserer man ligeså meget på god service og at skabe den rigtige oplevelse for at tiltrække gæster.

Hos forlystelsesparkernes brancheforening, Horesta, ser man også et tydeligt billede af, hvilke parker de udenlandske turister kommer for.

“Der er slet ingen tvivl om, at Tivoli i København og Legoland er de helt store trækplastre, når det kommer til udenlandske turister, der besøger Danmark. Men vores forhåbning er så, at flere vil få øjnene op for de andre forlystelsesmuligheder, vi har i Danmark,” lyder det fra sekretariatschef i Foreningen for Forlystelsesparker i Danmark under Horesta, Kristian Nørgaard Nielsen. Tivoli København og Legoland havde henholdsvis 4,9 mio. og 1,7 mio. gæster i 2018.

Lufthavn venter rekordsommer med 10 mio. passagerer

Sommertrafikken i Københavns Lufthavn ventes at overstige sidste års niveau. Lufthavnen forventer 10 mio. passagerer i løbet af sommermånederne og kan samtidig få den travleste enkeltstående rejsedag i sin historie.

HORESTA sænker kontingentet for medlemmer

Fra 1. oktober sænker HORESTA kontingentet for alle medlemsvirksomheder. Målet er at styrke organisationens position og gøre medlemskab attraktivt for endnu flere virksomheder.

HORESTA: Lejecykler skal ikke blive en forhindring i gadebilledet

Flere politikere på Københavns Rådhus ønsker nu strammere regler for udlejningscykler, som de mener fylder for meget på fortove og i gader. HORESTA udtalte sig om sagen i TV2 Kosmopol onsdag. Branchen bakker op om, at cyklerne ikke skal være til gene i bybilledet, og arbejder for at informere turister bedre.

Log ind