Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I turisme- og oplevelseserhvervet ser vi mange muligheder for samarbejde om et stærkere Danmark med både ansvarlige vækstvirksomheder og velfærd. Sådan lyder det fra HORESTAs regionsformand i Midtjylland, Jakob Beck Wätjen, i Aarhus Stiftstidende.

”Men det hele kommer ikke af sig selv. Skal de politiske ambitioner om både øget velfærd og mere bæredygtig vækst indfris, så skal vi satse på og investere i de erhverv, der er en del af løsningen, og sikre de rette rammevilkår for virksomhederne. Det indebærer, at vi får den kvalificerede og motiverede arbejdskraft, vi har brug for. For hvis vi mangler kokke til restauranterne, kan vi heller ikke ansætte køkkenmedarbejderen eller opvaskeren”, skriver han. 

Afsluttende lyder det, at med de rette betingelser kan turisme- og oplevelseserhvervet skabe mere vækst og flere stedbundne arbejdspladser i både land og by. Jobs, der ikke kan outsources. Det kan til gengæld de grønne løsninger, som vi er med til at udvikle.

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind