Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et besøg på den nyåbnede og meget omtalte restaurant Alchemist i København er et sansebombardement, skriver Berlingske i sin anmeldelse, der i øvrigt er udstyret med seks stjerner.

Besøget er på fem timer og består af en rejse i den gastronomiske verden i 50 små bidder delt op i fem akter med diverse underscener ganske som i et teaterstykke, men også på en fysisk rundtur i den kæmpemæssige bygning, der ved hjælp af teaterscenografer, kunstnere og en dramatisk lyssætning er delt op i fem forskellige miniuniverser.

"Munkens (Rasmus Munk, red.) molekylærmagiske madtrip ligner med sit holistiske sansebombardement ikke noget andet i verdensgastronomien lige nu, og vi sender seks nye stjerner til den funklende stjernehimmel over Alchemist 2.0, skriver Berlingskes anmelder.

Danske topplaceringer på World’s 50 Best styrker gastroturismen

Tre restauranter fra hovedstadsområdet har fået placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Ifølge HORESTA kan den internationale anerkendelse tiltrække flere turister til Danmark og skabe omsætning i både hotelbranchen og det øvrige oplevelseserhverv.

Dansk gastronomi i verdensklasse: Alchemist kåret som verdens tredje bedste restaurant

Tre danske restauranter har i nat sikret sig flotte placeringer på The World’s 50 Best Restaurants 2026. Alchemist er kåret som verdens tredje bedste restaurant, mens Kadeau indtager en imponerende ottendeplads og Jordnær er nummer 40. Det er en anerkendelse, der styrker Danmarks position som gastronomisk rejsemål, lyder det fra HORESTA.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind