Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mange bække små gør en stor å, lyder et gammelt ordsprog, og det praktiserer klimaforkæmperen og restaurantejeren fra San Francisco Anthony Myint efter bedste evne, skriver FødevareWatch.dk.

Anthony Myint har været med til at åbne Mikkellers nye restaurant Vesterbro Chinese Food i København, og restauranten er indrullet i det bæredygtige koncept Zerofoodprints. Et koncept, amerikaneren håber flere danske restauranter vil hoppe med på.

Forretningsmodellen bag Zerofoodprint går på, at det ikke nødvendigvis er restauranterne, der betaler for, at spisestederne bliver CO2-neutrale, men derimod kunderne.

Læs mere om modellen på FødevareWatch.dk.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

HORESTA: Nye krav til takeaway rummer flere spørgsmål end svar

Fra 12. februar 2027 skal virksomheder med takeaway give gæsterne mulighed for at få mad og drikke i deres egne beholdere. Men branchen mangler stadig klare svar på, hvordan kravet Bring Your Own (BYO) skal fungere i praksis. HORESTA frygter, at virksomhederne ikke får mulighed for at afvise emballage, der kan bringe fødevaresikkerheden i fare.

Log ind