Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

'Orkanens Øje' har kørt sin sidste tur i Tivoli Friheden. Den 31 år gamle rutsjebane trak stikket 21. oktober 2018. Afløseren er 'Hjertekig', som tager gæsterne med op i 65 meters højde, inden de brager mod jorden med op til 5G igen, skriver Århus Stiftstidende.

Men 'Hjertekig' fylder ikke helt så meget som 'Orkanens Øje' og derfor bliver der plads til endnu en attraktion. I en pressemeddelelse afslører Friheden, at den kommer til at hedde 'Det Grønne Torv'.

”Vi udskifter sjældent attraktionerne på grund af de høje omkostninger, så når det endeligt er nødvendigt, er målet at skabe nye og grønne attraktioner. Derfor er jeg meget begejstret for 'Det Grønne Torv', hvor det er lykkedes at skabe en attraktion, der både er fascinerende og underholdende og samtidig bæredygtig, siger direktør Henrik Ragborg Olesen i pressemeddelelsen.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind