Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I Hong Kong og det sydlige Kina er det ikke unormalt at spise sent. Altså virkelig sent. Til sulten, der indfinder sig fra klokken 9 om aftenen og frem til de tidlige morgentimer oven på en lang arbejdsdag, nattevagten eller under byturen, har de endda opfundet et særskilt måltid kaldet siu yeh, skriver Politiken.

Og det er lige netop dette dagens fjerde måltid, man kommer til at kunne få på Hidden Dimsum By Night, der åbner 1. februar.

”Vi synes, der har manglet steder, hvor man kan komme forbi sent og få noget natmad og en øl, inden man skal hjem eller videre i byen”, fortæller Wang Mak, der sammen med sin søster Mai Mak og hendes mand Jian Wu driver Hidden Dimsum.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind