Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Køb af overnatning udbudt af private personer via digitale platforme som for eksempel Airbnb er væsentligt mere udbredt i storbyerne end i resten af landet. Næsten hver femte københavner klikker sig til overnatning udbudt af private.

Dermed er københavnerne de flittigste købere af privat overnatning. Herefter følger aarhusianerne, aalborggenserne og odenseanerne. Det viser den seneste undersøgelse om danskernes it vaner, af Danmarks Statistik.

Én ud af ti danskere købte overnatning på internettet udbudt af private i 2017. Et år senere er andelen 11 pct. Den seneste undersøgelse fra 2018 viser dermed en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Køb af overnatning hos private er fortsat mest udbredt blandt de 25-34 årige.

Danskerne vil hellere leje andres bolig end dele deres egen bolig eller sommerhus med fremmede. Andelen af danskere, der udbyder privat overnatning, er med 4 pct. væsentligt lavere end de 11 pct., der køber overnatning hos andre.

Læs hele historien på Danmarks Statistik.

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Silkeborg hæver loftet for Airbnb-udlejning

Silkeborg Kommune har besluttet at hæve grænsen for korttidsudlejning af helårsboliger fra 70 til 85 dage om året. Beslutningen kommer trods kritik fra HORESTA, der har advaret om konsekvenserne for konkurrencen med hotellerne.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind