Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En statslig investering på 2,5 mia. kr. i 2000 nye parkeringspladser og to nye perroner på stationen skal udbygge Københavns Lufthavns rolle som Skandinaviens førende lufthavn, skriver Børsen.

Samtidig skal det sikre, at lufthavnenes største aktør, SAS, rangerer Københavns Lufthavn øverst i kampen med bl.a. Arlanda i Stockholm.

"Udvidelsen af Københavns Lufthavn Station handler om at sikre, at Københavns Lufthavn er attraktiv for alle nuværende og fremtidige luftfartsselskaber i lufthavnen. Forbedring af adgangsvejene til lufthavnen sikrer et større passageropland og kommer således alle luftfartsselskaber i lufthavnen til gode, uanset om disse er SAS, Norwegian eller Easyjet," siger transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind