Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Flere virksomheder laver bevidst tiltag, som skal gøre dem »instagramvenlige« og lokke influencers til, så de uopfordret deler billeder af virksomhedens produkter. Det er ifølge Jacob Mouritzen, ekspert i sociale medier og businesspartner i kommunikationsbureauet Mindshare, en rigtig god forretning, skriver Berlingske.
”Det er en helt bevidst strategi, at virksomheder laver nogle tiltag, som skal få influencers og andre kunder til at komme forbi og tage billeder. Der er restauranter, som tilbyder lyssætning i bordene, så man kan tage det perfekte billede af maden, og der er en bar i England, som har lavet et vægmaleri, der er meget Instagram-venligt. Baren har aldrig haft flere kunder, end den har nu,” siger Jacob Mouritzen.
Flere danske hoteller indretter ifølge Nadeem Wasi, medlemschef i Horesta, helt bevidst Instagram-venlige værelser og lobbyer. Nogle hoteller i Odense fokuserer eksempelvis på H.C. Andersen i deres indretning, da de har fundet ud af, at det får asiatiske gæster til at hive kameraet op af lommen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Scandic henter ny salgsprofil til prestigehotel på Aarhus Ø
02-10-2026
-
Nye tal: Korttidsudlejning vokser markant i Danmark
02-10-2026
-
Joe & The Juice investerer i medarbejdere og kultur
02-10-2026
-
Landsretten afviser anke om syv skyggehotellejligheder
02-10-2026
-
Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus
02-10-2026
-
Kattegatcentret er blevet Green Key-certificeret
02-10-2026