Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De foreløbige overnatningstal for kyst- og naturturismen i Danmark i 2018 er netop gjort op, og de dokumenterer endnu et rekordår med en vækst på 1,9 pct. svarende til ca. 720.000 overnatninger. Dermed fortsætter den flotte fremgang, der er set i kyst- og naturturismen siden 2015.

”Kyst- og naturturismen i Danmark er naturligvis i 2018 hjulpet på vej af det gode vejr, vi har haft, men vi mener ikke, at det er den væsentligste årsag til væksten. Snarere er der tale om, at de danske feriesteder har fået godt fat i de tyske turister, som nyder at komme til kysten i Danmark og opleve fred, ro og smuk natur med familien – ligesom de danske feriegæster”, siger Jens Hausted, direktør i Dansk Kyst- og Naturturisme.

De tyske turister udgør knap 30 pct. af alle overnatningerne i dansk turisme samlet – og de danske turister udgør knap 50 pct. Væksten i antallet af tyske overnatninger er særligt positivt set i lyset af, at den tyske feriekalender i år er faldet sammen med den danske, hvor den plejer at ligge senere på året.

Fyn får bedste turismehalvår i flere år

Fyn og Øerne nåede 1,58 mio. overnatninger i første halvår af 2026, hvilket er 4,6 pct. flere end året før. Fremgangen ligger over landsgennemsnittet og mærkes især på hotellerne, mens Odense har vækst i både ferie og erhvervsturismen.

Rosenborg Slot får nyt skatkammer til over 600 mio. kr.

Den Kongelige Samling er kommet et skridt videre med en omfattende fornyelse af Rosenborg Slot. Projektet skal give nye rammer for de mere end 500.000 gæster, der hvert år besøger slottet, og gøre det muligt at udstille flere af de kongelige skatte.

Himmerland melder om stærk sommer med mange danskere

Turistaktører i Himmerland melder om en stærk sommersæson med høj efterspørgsel på tværs af attraktioner, camping og feriehusudlejning. Danske gæster udgør fortsat størstedelen flere steder, mens aktørerne samtidig oplever interesse fra en række udenlandske markeder.

Log ind