Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Torgeir Silseth er adm. direktør for Nordic Choice Hotels, og hans medejer, Petter A. Stordalen, ser det danske hotelmarked som usikkert, skriver Travel News:

”Jeg siger normalt til Petter, at går det godt for Sverige og Stockholm, så går det godt for os. Han peger på København som et nyt risikomarked for hoteller. Kapaciteten forventes at stige med 20-25 procent. En glæde er, at OTA’erne er stoppet med at vokse”, siger Torgeir Silseth.

Læs hele interviewet på Travel News.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind