Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kenneth Toft-Hansen måtte finde de store gloser frem, da han onsdag aften kunne lade sig hylde som vinder af den internationale kokkekonkurrence Bocuse d’Or i franske Lyon, skriver DR.

I Nordjylland, hvor Kenneth Toft-Hansen sammen med sin hustru Louise i løbet af foråret vil genåbne Svinkløv Badehotel, er man heller ikke sene til at lade sig begejstre.

Her drømmer man dagen derpå om både Michelinstjerner, gastro-turister og nye eventyr for områdets kokketalenter.

”Det betyder super meget. Vi viser, at vi også kan noget heroppe. Det er ikke kun i København, at de kan lave mad af den standard”, siger den 22-årige kokkeelev Christian Nesgaard.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Log ind