Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Efter udvidelsen har Hotel Kong Arthur med 64 nye værelser, når hotellet op på 214 værelser fordelt på 5 bygninger. De nye fløj er inspireret af en herskabslejlighed med høje paneler, danske designikoner, sildebensparket på gulvene, masser af god kunst på væggene og udsigt over byen gennem store dannebrogsvinduer, skriver Kursuslex.dk.

Vindueskarmene er dybe, og indbyder til at man slår sig ned med en god bog, slapper af og nyder udsigten til det gårdmiljø, som er centrum for bygningen. Målet med indretningen har været, at man skal føle sig hjemme.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind