Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Da Claus Meyer for år tilbage besluttede at gå ind i restaurantbranchen i Bolivias hovedstad La Paz, kom Kamilla Seidler ind til et jobinterview. Hun lavede et par retter for Meyer og blev ansat med det samme. I 2016 blev Kamilla Seidler så udnævnt til bedste kvindelige køkkenchef af The World’s 50 Best Restaurants – Latin America, skriver MigOgKøbenhavn.dk.

Til november åbner hun så sin egen restaurant i København. Den kommer til at hedde Lola.

Lars Bjerregaard, community manager for Lola fortæller:

“Hvis vi får en Michelinstjerne, så har vi gjort noget forkert. Vi vil meget hellere have en fest, end en stjerne. Stemningen på Lola er inkluderende, alle hjælper alle. Lola er et social-gastronomisk projekt, hvor vi tager fat i nogle af de mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og træner dem i et gastronomisk forløb.”

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Log ind