Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Clarion-hotellet ved Københavns Lufthavn er med sine nu 383 værelser et af de største af de foreløbig 29 af dette varemærke under den norske kæde Nordic Choice Hotels, skriver Standby.

Står det til Christen Bagger, senior vice president i Nordic Choice, må der gerne komme flere Clarion-hoteller i Danmark udover det enlige i lufthavnen.

”Aarhus og Aalborg kunne også være gode steder i Danmark med et Clarion-hotel; vi er åbne for nye muligheder og har altid noget i gang, men der er intet konkret i øjeblikket på det danske marked,” siger han til STANDBY.dk.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind