Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Der er for lang ventetid på taxa, især uden for de større byer, skriver Erhverv+ Fyn. Og problemet er den nye taxalov, som har gjort det uattraktivt at køre taxature uden for byerne, hvor de fleste kunder er. Det budskab har HORESTA gentaget igen og igen hen over sommeren, skriver Avisen.
Nu får de opbakning af De Radikales transportordfører Andreas Steenberg, som gerne så, at hoteller og kroer fik lov til at bruge deres egne biler til at køre med gæsterne.
”Der er en masse penge, som ikke bliver tjent, fordi der simpelthen ikke er nogen taxabetjening uden for byerne. Og der er i øvrigt ingen, der siger, at man skal kunne leve af at køre taxa på fuld tid i de små byer. Det kunne være fint, hvis nogen kunne få lettere adgang til at køre i weekenden, så vi for eksempel undgår spritkørsel”, siger Andreas Steenberg.
HORESTA oplyser til Erhverv+, at hotellerne ikke nødvendigvis ønsker selv at drive taxavirksomhed, men man håber lige som den radikale folketingspolitiker, at det bliver nemmere og billigere at etablere sig som vognmand uden for de større byer.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Hotel Faaborg Fjord planlægger 91 nye værelser og stor spa
06-11-2026
-
København forbyder reklamer for flyrejser og krydstogter
06-11-2026
-
Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København
06-11-2026
-
Fransk tv-program giver Danmark global eksponering
06-11-2026
-
Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder
06-11-2026
-
Atypisk turistmål overgår årligt besøgsmål på fem måneder
06-11-2026
-
Høje afgifter bremser dansk autocamperturisme
06-11-2026