Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Der har været redt op til et velvoksent antal hotelgæster i den første halvdel af 2019 til og med juni måned, skriver Politiken. Faktisk har rekordmange danskere og udenlandske gæster lagt kroner i kassen, viser overnatningstal fra Danmarks Statistik.

Samlet er antallet af overnattende steget med tre procent sammenlignet med første halvår af 2018, og hotellerne alene fik mere end fem procent ekstra gæster. Det skyldes især, at danskerne har valgt rejsemål i Danmark, mener medlemschef Nadeem Wasi fra HORESTA.

”Vi kan se overalt i landet, at danskernes behov for at opleve Danmark er steget. Flere har droppet udlandet, og rejser i stedet rundt og besøger de nære rejsemål”, siger Nadeem Wasi.

Særligt i Nordsjælland og Region Hovedstaden har der været stort rykind, men der er fremgang i hele landet.

Læs hele historien her.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind