Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Iklædt blå jakker går Shane Kenny og hans natteværtskollegaer, der er ansat af Københavns Kommune, to og to rundt som en del af nattelivet i Københavns Indre by ved for eksempel Strøget og Middelalderbyen, skriver DR.

Det har de gjort fredag og lørdag nat fra marts til juni. Deres opgave er at holde larmen på et nogenlunde niveau, anvise hvor der er toiletter, så porte og butiksvinduer slipper for at fungere som urinaler og minde nattelivsgæster om, at pizzabakker og kebabpapir skal i skraldespanden og ikke smides på gaden.

Både politikere, politi og HORESTA er meget tilfredse med natteværternes indsats. Forsøgsordningen er blevet forlænget resten af året, og politiet og Horesta ønsker sig en permanent ordning.

”Vi er meget positive over for det. De kan gå ind i situationer, inden de tilspidser og udvikler sig og fungere proaktivt, så de på en stille og rolig måde dæmper gemytterne”, siger Jesper Bengtson, regionschef hos HORESTA.

Hør indslaget her på DR P4 København efter (1:05).

Anni Matthiesen vender tilbage som turismeordfører

Venstre har fordelt ordførerskaberne på ny, og Anni Matthiesen overtager igen ansvaret for turismeområdet. Hun fremhæver turismens betydning for lokale arbejdspladser, erhvervsudvikling og vækst i hele Danmark.

Farvel til kaffeafgiften: Nu kan der være penge at spare på kaffen

Fra 1. januar 2027 bliver kaffeafgiften afskaffet. Det kan give lavere indkøbspriser og bedre indtjening for landets caféer, restauranter og hoteller. HORESTA glæder sig over afgiftslettelsen og opfordrer virksomhederne til allerede nu at forberede sig på ændringen.

Log ind