Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Årets fem første måneder gav beskeden vækst i danske og udenlandske overnatninger i Danmark. Flest boede på hotel, fulgt af feriehuse, camping, feriecentre, vandrerhjem og lystbådehavne, skriver Standby.dk.

Det blev i alt til 15,4 millioner registrerede overnatninger i Danmark fra januar til maj i år, en stigning på beskedne 1,6 procent, viser de nyeste statistiske tal fra VisitDenmark.

Af disse 15,4 millioner leverede danskerne selv de 8,3 millioner overnatninger, en fremgang på 3,1 sammenlignet med sidste år. De 7,1 millioner udenlandske var stort set status quo i forhold til samme tid sidste år.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Ny superattraktion i København går ind i næste fase

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum tager næste skridt med en arkitektkonkurrence. Museet forventer omkring 383.000 årlige besøgende, og vinderen af konkurrencen skal findes i maj 2027.

Log ind