Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Med 605 værelser bliver det kommende Comfort Hotel Copenhagen Airport under norske Nordic Choice Hotels det største hotel ved lufthavnen. Det bliver nabo til Clarion-hotellet, der også hører under Nordic Choice, skriver Standby.dk.

”Vi forventer, at hotellet er klar allerede til august næste år – en måned før den hidtil planlagte åbning i september”, siger projektdirektør Ulrich Jessen til Standby.dk.

Hele byggeriet af Comfort-hotellet, der opføres i samarbejde med Københavns Lufthavn, forventes at holde sig under de budgetterede 1,2 milliarder kroner.

Nordic Choice er i denne tid i gang med to milliardprojekter i København; udover Comfort-hotellet ved lufthavnen, også Københavns nye luksushotel, Villa Copenhagen i den gamle Centralpostbygning ved Hovedbanegården og Tivoli, et projekt til 1,5 milliarder kroner og dermed Danmarks hidtil dyreste hotelbyggeri.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Log ind