Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns hoteller skriger på arbejdskraft, skriver Berlingske. Hovedstadsområdet vil i 2021 have 40 procent flere hotelværelser end i dag. Det kræver gæster, men først og fremmest kræver det arbejdskraft; rengøringsfolk, receptionister, teknikere, koordinatorer ... Listen over muligheder er lang. Men allerede nu er mangel på ansatte en betydelig årsag til hovedpine hos flere hoteldirektører, siger HORESTA.

HORESTA har allerede et samarbejde med Københavns Kommune om at skaffe medarbejdere. Kommunen har blandt andet haft sagsbehandlere i praktik ude i hotelbranchen for at give dem en idé om, hvad det vil sige at arbejde på et hotel. Hotellerne har i øvrigt faste kontaktpersoner ved kommunen, som sender ledige fra jobcentret mod jobs på hotellerne.

Men desværre får mange ledige aldrig præsenteret mulighederne, og Berlingskes journalist matchede fire ledige med en medbragt hoteldirektør foran jobcenteret.

”Det er ærgerligt at høre, at de ledige ikke er blevet henvist til hotelbranchen under deres forløb i jobcentret, men det er ikke det, der er politisk besluttet eller som er vores mål,” siger Lise Valentin Bayer, som er jobcenterchef hos København Kommune..

Læs hele historien her.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind