Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Inden 2021 er omme, vil København med al sandsynlighed have 7.700 hotelværelser mere, end byen har nu, skriver Berlingske. Det svarer til en stigning på over 40 procent på blot tre år, og det stiller krav til, at man udvikler byens turisme i et tæt samarbejde mellem hoteller og turistorganisationer.

Det mener Dorte Krak, som er administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group, der står bag en lang række hoteller i København.

”Hotellerne skal tale sammen med Wonderful Copenhagen og VisitDenmark og sige, at man ikke kun behøver at lede efter de turister, der vil se Nyhavn og Den Lille Havfrue. Der kan også være nogen, der vil se på lokalsamfund på Frederiksberg eller på arkitektur i forstæderne,” siger hun.

Nadeem Wasi, der er medlemschef hos HORESTA er enig i, at flere hotelværelser giver mulighed for at tilfredsstille en bredere vifte af gæster og for hotellerne til at specialisere sig mere og tilpasse sig særlige kundesegmenter.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Log ind