Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For at signalere nærheden til den store park ved Scandic-hotellet i Roskilde og også lyde lidt grønnere, er ordet ”park” netop tilføjet, så hotellet nu hedder Scandic Roskilde Park, skriver Standby.dk.

Gennem dette år er der brugt ”et stort tocifret millionbeløb” på en omfattende renovering af de 98 værelser og suiter på Scandic Roskilde Park – ligesom bygningens 12 mødelokaler også har fået et facelift.

”Det har kostet et godt tocifret millionbeløb. Hotellet havde siden sin åbning for 30 år siden gennem årene kun fået nogle soft renoveringer. Denne gang gik vi hele vejen, der er helt nye badeværelser, helt nyt interiør i værelserne, der er nye gulve og opdaterede fællesområder,” siger direktør Ole Høgh.

Scandic tager afsked med mangeårig direktør

Scandic Hotels Group og Søren Faerber har indgået en fælles aftale om at afslutte samarbejdet. Den tidligere danske landechef har senest været strategidirektør for hele hotelkoncernen, hvor han har haft ansvar for strategi, franchise og partnerskaber.

Log ind