Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Vil I have feedback og bud på nye løsninger til jeres internationale kommunikation af engelskstuderende på International Virksomhedskommunikation (Aarhus Universitet)? Jeres virksomhed skal blot afse tid til en briefing af en gruppe studerende i oktober og et møde senere i efteråret, hvor de studerende afleverer deres forslag til engelsk tekst, lyd og billede.

Forslaget kan for eksempel være til jeres website eller sociale medier, men kernen er fortællingen om virksomheden og dens dna.

Målet er, at de studerende får indblik i virksomheder og deres kommunikation, så de kan udvikle et kommunikationsprodukt. På sigt får erhvervslivet dermed bedre medarbejdere.

Er du tvivl om I er egnet som virksomhed, eller har I spørgsmål kan I kontakte Dorrit Bøilerehauge, PhD, [email protected].

Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By

Nina Carlslund tiltræder 16. november som vicedirektør i Den Gamle By i Aarhus. Efter 13 år som hoteldirektør hos Scandic og en periode som administrerende direktør for Danske Hoteller skal hun nu arbejde med gæsteoplevelser, drift og forretningsudvikling.

Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus

En finsk løsning til forebyggelse af væggelus er installeret på 9.600 danske hotelværelser. På Hotel Guest Apart i Aarhus har direktøren valgt teknologien for at undgå driftsforstyrrelser og omkostninger ved et eventuelt udbrud.

Log ind