Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

For at gøre sig mere synlig overfor det vigtige internationale marked af forretnings- og leisuregæster, kigger danske Comwell på muligheden for at få et partnerskab med et af verdens største hotelvaremærker, erfarer STANDBY.dk

Bliver planerne en realitet skal det endnu unavngivne internationale hotelvaremærke sætte sit navn på det kommende Comwell Copenhagen Portside, der åbner til august næste år i Københavns Nordhavn med 484 værelser og suiter.

Hotellet bliver både Comwells første i København og kædens hidtil største – den titel har i dag Comwell Aarhus med 240 værelser. I alt har Comwell nu 14 hoteller og konferencecentre i Danmark, to i Sverige og driver konferencecentret Comwell Conference Center Copenhagen i Bella Center samt Centralværkstedet i Aarhus.

Læs hele historien her.

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind