Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

4-stjernede Scandic Kødbyen med 370 værelser, møde- og konferencecenter med plads til op mod 400 gæster samt en stor restaurant, bliver hotelkædens 26. hotel i Danmark. Det helt nye hotel i Kødbyen i København ligger på Vesterbro tæt på S-togsstationen Dybbølsbro og Hovedbanegården.

Hotellet er nu arbejdsplads for 120 medarbejdere, blandt andet 16 receptionister, konference-koordinatorer, housekeepere – omkring 30, kokke, tæt på 40 kokke, tjenere og bartendere samt teknikere og administrativt personale.

”Vi har rekrutteret internt i Scandic – også for at opfordre kolleger til at stige i graderne, ligesom vi har fået ansøgninger og ansat personale fra andre hoteller,” siger direktør for Scandic Kødbyen, Jørgen Wagner Frederiksen, til STANDBY.dk.

Comwell henter ny hoteldirektør hos Scandic

Simon Kristensen tiltræder 1. januar 2027 som hoteldirektør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra Scandic Opus Horsens og vender dermed tilbage til et hotel, hvor han tidligere har været receptionschef.

Scandic øger omsætning og resultat i tredje kvartal

Scandic Hotels Group har øget både omsætning og resultat i tredje kvartal 2026. Hotelkoncernen oplever fremgang i Danmark, mens højere belægning og omsætning pr. værelse bidrager til væksten på koncernniveau.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Log ind