Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sidste år åbnede en direkte flyrute mellem Indien og København – og den har haft stor betydning i forhold til at få tiltrukket indiske turister til hovedstadsområdet.

Allerede i årets første syv måneder har der ifølge Wonderful Copenhagen været 48.000 indiske overnatninger i Region Hovedstaden, og det er en stigning på over 20 procent i forhold til sidste år. Isoleret set har juli måned især været god med en stigning på 45 procent.

”Indien er verdens næststørste marked for udrejsende turister, så potentialet i Indien er meget stort. Derudover er gennemsnitsalderen i Indien kun 27 år, og netop de helt unge er særligt interessante for os som segment, da de matcher vores udbud af oplevelser og vores kultur bedre end de ældre segmenter, der er mere traditionelle i deres rejsemønster. De unge, som ofte rejser selvstændigt, bliver generelt også lidt længere på destinationen, og har et stigende forbrug, så vi får mere ud af dem”, siger kommunikationschef i Wonderful Copenhagen, Tine Kastrup-Misir.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind