Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De færreste havde for to år siden spået, at Aarhus Airport i 2018 kunne præsentere vækstrater af den kaliber, der i dag kendetegner den østjyske lufthavn. Proportionelt med det væsentligt udbyggede rutenet i Aarhus Airport er passagertallet nærmest eksploderet.

Gearskiftet i lufthavnen manifesteres blandt andet i sommerens brandvarme passagertal. Således er udenrigstrafikken i august 2018 steget med 154 procent i forhold til samme måned sidste år, og totalt tegner årets sidste sommermåned sig for en passagerfremgang på 61,4 procent sammenlignet med august 2017.

 ”Vi har en periode med ekstrem vækst bag os, og peaker nu med den højeste procentvise vækst i lufthavnens historie. Vi er meget tilfredse med, at det hårde arbejde, der går forud for en vækst af den her størrelse, skaber så flotte resultater. Ikke mindst er det glædeligt, at potentialet fortsat er stort, at vi har nye ruter på tegnebrættet, og at udsigterne for fremtiden her i lufthavnen er lyse,” siger direktør i Aarhus Airport, Peter Høgsberg.

Se også

Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus

En finsk løsning til forebyggelse af væggelus er installeret på 9.600 danske hotelværelser. På Hotel Guest Apart i Aarhus har direktøren valgt teknologien for at undgå driftsforstyrrelser og omkostninger ved et eventuelt udbrud.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Log ind