Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En kraftig brand i forlystelsesparken Bakken ved Klampenborg nord for København er sent onsdag aften under kontrol. Det oplyser Beredskab Øst på Twitter.

'Vi har nu branden under kontrol. Vi har indsat 45 brandmænd og 15 køretøjer', oplyser brandvæsnet og takker politi og ansatte på Bakken for samarbejdet.

Nordsjællands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at 'Balkon 51' og restaurant 'Laura' brænder ned sammen med de øvrige forretninger i ejendommen.

”Brandvæsnet er meget opmærksom på muligheden for spredning, men har branden under kontrol”, siger vagtchef Jan Hedager klokken 23.40.

Tivoli åbner julen på fredag med en million lys

Den 13. november åbner Tivoli sin 33. julesæson med julemarked, en million lys og nye oplevelser. Forlystelseshaven forventer en million gæstebesøg og vil fastholde julemarkedets position blandt verdens bedste.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Log ind