Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

De seneste år har adskillige brune beværtninger i København måttet dreje nøglen om. Men det kan snart være fortid. Nu er bodegaerne nemlig begyndt at kæmpe tilbage.

”Værtshusene var det, man brugte i gamle dage. Nu går mange på caféer i stedet for”, siger Nadeem Wasi, medlemschef i HORESTA.

Ifølge medlemschefen skyldes de traditionelle værtshuses hårde tid særligt, at danskerne har ændret adfærdsmønster og nu ikke samles for at hygge sig på værtshusene i samme grad længere.

Men den udvikling skal stoppes. Det mener Dan Rajovic, der er stifter og medejer af Bodega Glashuset i Københavns Nordvestkvarter. Han står i spidsen for appen 'DinLokaleBodega', som skal trække de øltørstige tilbage til de lokale bodegaer i hovedstaden.

Ny rapport afslører: Her går hotellerne glip af bookinger

Det er ikke nødvendigvis de hurtigste svar, der sikrer flest bookinger. En ny udenlandsk analyse af to millioner mails viser, at måden, hotellerne besvarer gæsternes henvendelser på, har stor betydning. Samtidig peger analysen på et stort uudnyttet potentiale i at følge op på gæster, der ikke vender tilbage.

HORESTA: Turismens grønne omstilling kræver større gennemsigtighed

Skærpede regler for grøn markedsføring og miljøcertificering træder i kraft 27. september. Pia Svane, chef for kompetencer, bæredygtighed og certificering i HORESTA, peger på behovet for klare krav, så virksomheder og gæster kan have tillid til certificeringerne.

Log ind