Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Comwell-hotelkæden har planer om at udvide deres nuværende hotel ved Centralværkstedet i Aarhus midtby.

Den nye bygning vil blive opført ved siden af City Towers, der rejser sig 23 etager på Værkmestergade, og vil bestå af ca. 200 hotelværelser, mødefaciliteter og en restaurant. På de to øverste etager etableres der selskabslokaler, lounge og en sky bar.

På onsdag skal byrådet tage stilling til, om lokalplanen for højhusbyggeriet skal sendes i offentlig høring. Men allerede i april-maj havde de første naboer til Comwelludvidelsen mulighed for at give deres besyv med under en forudgående høring.

Flere af de i alt 13 høringssvar var positive, men flere beboere i området udtrykte bekymring for bl.a. deres udsigt, skyggegener, trafik og parkering.

Villa Provence går efter Michelin-nøgle i Aarhus

Omkring 1.000 nye hotelværelser er på vej i Aarhus, men Bühlmann Hotels ser fortsat plads til mindre luksushoteller. Boutiquehotellet Villa Provence vil styrke sin position på markedet med ambitionen om at opnå en Michelin nøgle.

Tre storbyer sænker regningen for udeservering

Restauranter og caféer i København, Aarhus og Aalborg får lavere udgifter til udeservering. HORESTA glæder sig over beslutningerne og peger på, at udeservering også bidrager med aktivitet og liv i byerne.

Aarhus sænker afgiften på udeservering

En ny budgetaftale for Aarhus Kommune skal sænke restauratørernes udgifter til udeservering og gøre restauratørernes kontakt med kommunen enklere. Samtidig skal hurtigere sagsbehandling og en ny indgang til kommunen gøre det lettere at drive restaurant i byen.

Log ind