Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En nyligt offentliggjort rapport fra Deloitte om den danske restaurationsbranches ve og vel er ikke særligt opmuntrende godnatlæsning for vordende restauratører.

Rapporten fortæller blandt andet, at der i 2017 åbnede ikke færre end 2.460 nye restaurationsvirksomheder. En seksdobling siden 2005. 4 ud af 10 steder har underskud, og i de første 8 måneder af 2018 har 270 restauranter måttet dreje nøglen om mod bare 180 i samme periode sidste år.

Politikens Ibyen-skribent Lars Bjerregaard kommenterer analysen:

”Jeg ved godt, at jeg før har skreget ’BOBLE!’, men kig lige på rapporten og fortæl mig, at det ikke lugter langt væk af en hastigt bristende boble. Nej, vel? For problemet er jo, at hvis ikke væksten stiger tilsvarende de kommende år – og det virker nær usandsynligt – vil endnu flere komme til at hænge med røven i den økonomiske vandskorpe”, skriver han i en klumme.

Læs hele artiklen her.

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Scandic Webers får nye ejere og skal renoveres

CapMan Real Estate og AP Pension har købt Scandic Webers i København. Opkøbet følger efter parternes overtagelse af Crowne Plaza Copenhagen, og de nye ejere planlægger en omfattende renovering.

Log ind