Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I de otte Legoland-parker på verdensplan var der en negativ vækst på 0,3 procent i de første 40 uger af 2018, hvis man fraregner åbningen af nye parker, skriver Ritzau.

Det viser salgstal fra britiske Merlin Entertainments, der ejer og driver parkerne.

"En lavere sammenlignelig omsætningsudvikling var ventet i 2018 efter flere år med stærk vækst, hvilket var drevet af målrettede produktinvesteringer og hjælp fra udgivelser af Lego-filmene," skriver selskabet.

De otte Legoland-parker ligger i Danmark, Storbritannien, Tyskland, Malaysia, Dubai og Japan. Derudover er der to i USA.

Tivoli øger omsætningen efter ny japansk satsning

Tivoli har øget omsætningen med 6 pct. i tredje kvartal, hvor både indtjening og besøgstal er steget. Fremgangen skyldes blandt andet åbningen af det nye japanskinspirerede forlystelsesområde Hikari.

Vismænd: Airbnb presser boligpriserne i København

Korttidsudlejning gennem Airbnb bidrager til stigende boligpriser i København, viser en ny rapport fra Det Økonomiske Råd. Omfanget af udlejningen er samtidig væsentligt større end i flere andre europæiske storbyer.

Log ind