Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Flere erhvervsdrivende vælger at holde deres møde i Nordsjælland, når de planlægger en dag ud af huset. Til og med august i år har de fem VisitNordsjælland-kommuner flere end 166.000 forretningsrelaterede overnatninger. Det er en stigning på 23 procent, når tallene sammenlignes med dem fra samme periode sidste år, hvor overnatningstallet på forretningsrelaterede overnatninger var på godt 135.000 og for hele året på lidt over 216.000.
”Følger vi den flotte kurve bliver 2018 det bedste mødeår siden VisitNordsjællands begyndelse. Der er ingen tvivl om, at de fine tal bl.a. skyldes at hoteller som f.eks. Hotel Bretagne, Marienlyst Strandhotel og Fredensborg Store Kro har fået mere kapacitet og dermed også har mulighed for at afholde flere møder. Og så har mødenetværket Unikke Mødesteder i VisitNordsjælland-regi arbejdet målrettet på at markedsføre Kongernes Nordsjælland som en mødedestination. Konkurrenter arbejder nu både på tværs af egne interesser og kommunegrænser”, siger Berit Elmark, udviklingschef, VisitNordsjælland.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Erhvervsturister står for hver fjerde turismekrone
15-10-2026
-
København afviser loft over store events
15-10-2026
-
Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.
15-10-2026
-
Konferencehotel droppes i Esbjergs udviklingsprojekt
15-10-2026
-
Københavns Lufthavn sætter rekord i september
15-10-2026
-
Hotel Faaborg Fjord får ny hotelchef
15-10-2026
-
Restaurantchef belønner medarbejdere med biler
15-10-2026