Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sommeren bød på en flot stigning i antallet af gæster i Fårup Sommerland. Stigningen kommer både fra flere nordjyske besøg, men også en kraftig vækst i antallet af danske og udenlandske turister som har slået vejen forbi Fårup.

”Vi har haft en god sæson. April var godt nok lidt kold, men allerede i maj kom sommeren, og så fortsatte den faktisk helt til september og vendte så stærkt tilbage igen her i uge 41 og 42. De mange varme sommerdage har betydet, at de dejlige nordjyske strande har været lidt stærkere konkurrenter end normalt, men alt i alt er det gode sommervejr dejligt for Fårup – og sommeren 2018 kommer helt sikkert til at spille positivt ind på udviklingen af nordjysk turisme”, siger Per Dam, adm. direktør i Fårup Sommerland

Der er hele efteråret og vinteren aktivitet på Hotel Fårup med både virksomheds- og private arrangementer. Fårup Sommerland har også allerede øjnene rettet mod den kommende sæson, som byder på en række nye og spændende tiltag – heriblandt to nye attraktioner, som specielt retter sig mod parkens kernemålgruppe, nemlig børnefamilierne.

Forlystelsesparker satser mere på overnatning

Danske forlystelsesparker har udvidet deres overnatningskapacitet og tiltrækker flere gæster på miniferier. Samtidig efterlyser Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark større anerkendelse af parkernes betydning for turismen og mere fokus i VisitDenmarks markedsføring.

Log ind