Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Small Danish Hotels, der omfatter 78 danske kroer, hoteller og slotte tiltrådte for et år siden verdens største organisation af privatejede hoteller, Global Alliance of Private Hotel. Nu optages endnu en kæde, Golden Chain, i organisationen og tilfører flere end 240 hoteller i Australien, Asien og Stillehavet. Dermed indeholder organisationen nu tæt på 1.000 hoteller på verdensplan.
Direktør i Small Danish Hotels, Jørgen Christensen, ser store muligheder i tilføjelsen af Golden Chain – særligt for Danmark som rejsemål og for forretningspotentialet hos de danske hoteller i organisationen.
”Med tilføjelsen af Golden Chain får vi i endnu større grad mulighed for at brande medlemmerne i Small Danish Hotels i Australien og Sydøstasien. Det stærke royale bånd mellem Danmark og Australien har uden tvivl smittet positivt af på antallet af australske gæster i Danmark de senere år, og vi håber, at dette nye samarbejde vil skubbe endnu mere på denne udvikling, velvidende at det ikke er store tal for disse markeder endnu,” siger Jørgen Christensen.
Jørgen Christensen henviser blandt andet til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at der i perioden 2007-2017 er sket en stigning på 176 procent i antallet af australiere, som overnatter i Danmark i forbindelse med ferie eller forretningsrejse. Tallet er således steget fra 36.468 overnatninger i 2007 til lidt over 100.000 i 2017.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Direktør bag italiensk luksushotel gæster HORESTAs Årsdag 2026
03-11-2026
-
Fynsk landmand hædres med Årets Wiuff 2026
03-11-2026
-
Hotel Randers skal finde ny direktør
03-11-2026
-
Esbjerg får 50 nye hotelsuiter og gastronomisk satsning
03-11-2026
-
Tidligere hotelchef bliver vicedirektør i Den Gamle By
03-11-2026
-
HORESTA advarer om visumshopping på danske hoteller
03-11-2026
-
Mere beskyttet natur kan bidrage med milliarder til turismen
03-11-2026
-
Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere
03-11-2026