Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 1. februar til næste år overtager Sinatur Hotel & Konference Haraldskær, der ligger midt i Vejle Ådal.

Sinatur er drevet af Danmarks Lærerforening (DLF), og med købet vil DLF sende et strategisk signal om, at foreningen ønsker at udvikle og fremtidssikre sin hotelkæde.

Gennem Haraldskærs 584 år gamle historie har flere end 40 forskellige slægte og ejere sat deres præg på herregården. Siden 1970 har ejerne af Haraldskær været Boligselskabernes Landsforening (BL), der forvandlede herregården til et hotel og kursuscenter i 1970’erne.

”Sinatur Hotel & Konference har forpagtet Haraldskær siden 2007, og vi har i alle årene haft et godt, professionelt samarbejde med BL. Men vi har også længe haft et ønske om at blive herre i eget hus og stå i spidsen for at udvikle Haraldskær. For eksempel arbejder vi målrettet på at bygge nyt køkken og nye værelser, så vi kan imødekomme den stigende efterspørgsel på kurser og konferencer”, fortæller Kari Brandsgård, der er hoteldirektør på Haraldskær.

SENESTE NYHEDSBREV

Go Hotels forfremmer ny hotelchef i Nordhavn

Go Hotels har overtaget driften af Go Hotel Nordø i København og udpeget en ny hotelchef gennem intern rekruttering. Udnævnelsen er en del af hotelkædens strategi om at udvikle egne medarbejdere til lederstillinger.

Efter HORESTAs fokus: Minister vil bremse tyrkiske visumansøgninger

Udenrigsministeriet vil indføre en venteliste for tyrkiske turistvisumansøgere efter en markant stigning i antallet af ansøgninger. Tiltaget kommer efter mistanke om visumshopping, som blandt andet har ført til omfattende afbestillinger hos københavnske hoteller.

CORI Spa åbner med nyt wellnesskoncept i Hornbæk

CORI Hornbæk Hotel har åbnet en spa med pool, sauna, behandlinger og faciliteter til restitution. Tilbuddet henvender sig både til hotelgæster og besøgende, der kan booke behandlinger eller købe dagsadgang.

Log ind