Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Jan Milling er egentlig uddannet tømrer, men derfor kan man jo godt være en succesfuld hotelejer. Sammen med sin hustru, Dorte Milling, og resten af familien står han bag hotelkæden Milling Hotels, der netop har købt to nye hoteller, og som nu sigter mod at indtage København og Aarhus. Det skriver branchemediet Standby.dk.

”Vi vil gerne have hoteller i København og Aarhus. Vi har et 3-4-stjernet produkt, der kan konkurrere med alle. København og Aarhus er helt klart, hvor vi skal have vores næste hoteller. Det må gerne være nogle 3-4-stjernede med over 100 værelser,” siger Jan Milling til Standby.dk.

Familien Milling tjente sidste år knap 18 mio. kr. før skat på sin kæde af provinshoteller. Det var rekord. Og for et ikke oplyst tocifret millionbeløb har familien netop købt Hotel Domir og Hotel Ydes – begge beliggende i Odense. Dermed har Milling-familien i alt ni hoteller på landsplan.

Målet er at blive landsdækkende, og det kræver, at man kommer til København og Aarhus, siger Jan Milling.

Læs hele historien hos Standby.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Danske hoteller investerer i beskyttelse mod væggelus

En finsk løsning til forebyggelse af væggelus er installeret på 9.600 danske hotelværelser. På Hotel Guest Apart i Aarhus har direktøren valgt teknologien for at undgå driftsforstyrrelser og omkostninger ved et eventuelt udbrud.

Log ind