Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Organisationen Dansk Kyst- og Naturturisme arbejder på at få etableret en ny udviklingsfond, som skal øge investeringerne i dansk turisme.

Idéerne er der, de gode projekter står i kø, og viljen er til stede. Men det kniber med at få finansieringen på plads.

Sådan er det i mange tilfælde inden for turismebranchen, og det skal der gøres noget ved. Det fortæller direktør Jens Hausted fra fonden Dansk Kyst- og Naturturisme på konferencen Rum for Vækst.

”Vi er nødt til at professionalisere den måde, vi arbejder med investeringer på. Der er mange projekter, som ikke altid kommer frem til dem, der kunne have lyst til at investere i dem eller at drive dem”, siger han.

Læs hele historien her.

Stevns Klint får plads blandt verdens geologiske topsteder

Stevns Klint er blevet optaget på en international liste over verdens vigtigste geologiske lokaliteter. Udnævnelsen skal skabe større opmærksomhed om klinten, der allerede er på Unescos verdensarvsliste, og forhåbentlig tiltrække flere forskere og besøgende.

Venstre presser på for at få turismemillioner fordelt

Venstres turismeordfører, Trine Jepsen, presser på for at få de resterende midler fra turismereserven på 200 mio. kr. fordelt. Flere destinationsselskaber bakker op og peger på behovet for investeringer i lokal turismeudvikling.

Fransk tv-program giver Danmark global eksponering

En ny fransk rejsedokumentar om Danmark kan potentielt nå 437 mio. husstande verden over. Programmet er produceret i samarbejde med VisitDenmark og en række destinationsselskaber og skal vise internationale seere flere sider af Danmark som rejsemål.

Log ind