Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Værtskabet for VM i ishockey tidligere på året gav Danmark øget turisme for en lille milliard kroner, viser en rapport fra Visit Denmark og professionshøjskolen UCN.

I alt spenderede 177.525 ishockeyturister, heraf 101.911 udenlandske, sammenlagt 967 millioner kroner under VM-turneringen, der blev afholdt i Herning og København i maj. Det er et rekordstort turismeforbrug for en sportsbegivenhed i Danmark, konkluderer rapporten. Direktør i Danmarks Ishockey Union (DIU), Ulrik Larsen, er imponeret over tallene.

To hotelprojekter undtages fra hotelstop i København

Et politisk flertal i København vil undtage yderligere to områder fra det kommende hotelstop i Indre By. Det gælder et hotelprojekt på Rådhuspladsen og et kommende Four Seasons hotel ved Kongens Nytorv. Samtidig ønsker fem partier at undtage endnu et hotelprojekt.

Bilhus på Østerbro kan blive hotel med 175 værelser

Et bilhus på Rovsingsgade i København undersøges som mulig placering for et nyt hotel. Projektet ligger i forlængelse af kommunens ønske om at placere flere hoteller uden for Indre By, men kræver ændringer i plangrundlaget.

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind