Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

”Jeg er kommet til Scandic Hotels uden brancheerfaring, men har et godt team, der driver hotellet. Omvendt er jeg god til at motivere og involvere mig i driften”, siger 41-årige Anne Louise Nielsen, der med starten af sidste måned blev ny direktør/general manager for Scandic Hvidovre.

Hotellet lidt uden for København skulle have ny chef efter Jørgen W. Frederiksen var blevet general manager for Scandics nyeste hotel, Scandic Kødbyen i København, der åbnede i september.

Anne Nielsen, der stammer fra sydsjællandske Næstved, fik sit nye job fra 1. oktober efter at have reageret på Scandics jobannonce.

”Efter 23 gode, spændende og lærerige år hos SAS i Københavns Lufthavn var jeg klar til at flytte ”hjemmefra”. Jeg var klar til helt nye udfordringer, og havde i længere tid fulgt udviklingen og virksomhedskulturen i Scandic. Jeg var ikke i tvivl om, at dér var en virksomhed, der matchede min profil og mine udviklingsønsker,” siger Anne Nielsen til STANDBY.dk.

Scandic tager afsked med mangeårig direktør

Scandic Hotels Group og Søren Faerber har indgået en fælles aftale om at afslutte samarbejdet. Den tidligere danske landechef har senest været strategidirektør for hele hotelkoncernen, hvor han har haft ansvar for strategi, franchise og partnerskaber.

Scandic søger 100 ansatte til nyt hotel i Aarhus

Scandics første signaturhotel i Danmark, Bassin Seven, åbner på Aarhus Ø i første kvartal af 2027. Med ledergruppen på plads går hotellet nu i gang med at rekruttere cirka 100 medarbejdere til en række funktioner.

Log ind